Når unge ikke kan sove, hjælper det ikke kun at sige: “Læg telefonen væk”

Af David BR Camacho

Næstformand, Foreningen af Danske Psykoterapeuter

Vi taler meget om unges mistrivsel. Om stress, angst, depression og søvnproblemer. Men ofte taler vi om det, som om det primært handler om individuelle valg og dårlige vaner. For meget skærm. For lidt søvn. For meget pres.

Men hvad nu hvis unges søvnløshed ikke først og fremmest er et problem, der skal fixes, men et signal, vi som samfund bør lytte til?

Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at unges dårlige søvn og mentale mistrivsel ikke skyldes én enkelt faktor, men opstår i komplekse og selvforstærkende “onde spiraler”, hvor stress, sociale relationer, ensomhed, præstationspres, nikotin, skærmvaner og depressive symptomer påvirker hinanden gensidigt.  

Det er vigtig viden. For den udfordrer forestillingen om, at mistrivsel kan løses med simple råd eller hurtige symptombehandlinger.

I mange år har vi forsøgt at hjælpe unge ved at optimere deres adfærd. Sove tidligere. Tage pauser. Skrue ned for mobilen. Og ja – selvfølgelig betyder vaner noget. Men når kroppen ikke kan finde ro, handler det ofte om mere end rutiner.

Mange unge lever i dag med et konstant indre alarmberedskab. De skal præstere fagligt, socialt og personligt på samme tid. De skal lykkes, vælge rigtigt, udvikle sig selv og samtidig være følelsesmæssigt robuste. Mange oplever, at de aldrig helt kan koble fra. Ikke engang om natten.

Det mærker vi tydeligt i terapirummene.

Flere unge fortæller, at de godt ved, hvad de “burde” gøre. De ved godt, at de skal sove mere og være mindre på sociale medier. Problemet er bare, at uro, tankemylder og følelsen af ikke at slå til ikke forsvinder, fordi man lægger telefonen på natbordet.

Når et menneske gennem længere tid lever med indre pres, begynder kroppen at reagere. Søvnen bliver overfladisk. Nervesystemet forbliver aktivt. Tankerne fortsætter. Og langsomt mister man kontakten til sig selv.

Her kan terapi noget væsentligt.

Ikke som en hurtig løsning eller endnu et optimeringsprojekt – men som et sted, hvor unge kan begynde at forstå sig selv fremfor kun at regulere sig selv.

Psykoterapi handler ikke kun om at mindske symptomer. Det handler også om at skabe sammenhæng mellem følelser, erfaringer, relationer og kropslige reaktioner. Om at forstå hvorfor kroppen er urolig. Hvorfor søvnen udebliver. Hvorfor følelsen af utilstrækkelighed bliver ved med at vokse.

For mange unge er mistrivsel tæt forbundet med oplevelsen af at skulle være noget hele tiden, men sjældent få lov til bare at være.

Derfor bør vi passe på med kun at gøre mistrivsel til et individuelt behandlingsansvar. Hvis unge konstant skal tilpasse sig et tempo og et præstationspres, som deres nervesystem ikke kan følge med til, risikerer vi at behandle symptomerne uden at tale om årsagerne.

Den nye forskning understreger netop, at problemerne hænger sammen i komplekse kredsløb.   Derfor må løsningerne også være mere menneskelige og helhedsorienterede.

Hvis vi virkelig vil styrke den mentale sundhed blandt unge, kræver det mere end søvnråd og symptombehandling. Det kræver voksne fællesskaber, trygge relationer og rum, hvor unge ikke hele tiden skal præstere for at føle værdi.

Og det kræver, at vi begynder at se terapi og selvforståelse som noget mere end krisehjælp.

Måske er noget af det vigtigste, vi kan give unge i dag, ikke flere strategier til at klare sig bedre men muligheden for at mærke sig selv, forstå sig selv og opleve, at de ikke behøver kæmpe alene.