Stress er nærmest blevet en normaltilstand. Måske har diagnoserne fået for meget magt
“Jeg er stresset,” siger vi – og med det sprog reducerer vi os selv til diagnosen. Det samme gælder for andre lidelser: “Jeg er angst,” “Jeg er autist,” “Jeg er alkoholiker.” Når diagnosen bliver en identitet, risikerer vi at se hele mennesket gennem en enkelt linse og glemme alt det, der også definerer os, skriver David Camacho