Nyt fra FaDP
Nyheder
Polarisering i psykoterapi
Af David BR Camacho – psykoterapeut FaDP
Kvindernes internationale kampdag er blevet fejret d. 8. marts hvert år siden 1910. Jeg kan
personligt sagtens anerkende de forskellige mærkedage, vi har proppet ind i kalenderen. Dage som
Aids-dagen, Valentins dag, Mors dag, Fars dag osv. Dog kan jeg nogen gange bekymre mig over
disse dages betydning for polariseringstendensen inden for psykoterapi. Jeg oplever nogle gange, at
disse fejringer er med til at fastholde polarisering af kønnene – opdeling af mennesker. Det er vel
ikke et formål, vi har i vores branche?
Kan det passe, at vi her i 2017 i vores branche stadig taler om den maskuline og feminine kraft, som
værende en universel sandhed? Skal vi som psykoterapeuter overhovedet beskæftige os med det
som fakta? Er vores job ikke netop at fritage mennesket fra adopterede og hæmmende holdninger,
der har været fremstillet for klienten som værende SANDHEDEN?
For mig at se, skaber det blot endnu flere grøfter eller endnu mere afstand mellem mennesker, og
jeg mener ikke, at psykoterapien bør være en platform for kønsopdeling, etiketter, diagnoser eller
fast definerede betegnelser, vi putter på mennesker.
Jeg oplever, at vi som psykoterapeuter kan hjælpe vores samfund ved at påvirke vores kultur, hvis
vi giver gode gensvar til spørgsmål som: “Er der forskel på drenge- og pige lege?”, “Er der forskel
på mande- og kvinde evner?”, “Er der forskel på mandens og kvindens seksualitet?”. Jeg tror det
faktisk ikke, og jeg kunne ønske mig, at vi ikke blot sidder og sluger disse begreber og
polariseringer, men stiller spørgsmål til vores klienters overbevisninger (og måske vores egne), der
skaber polaritet, og begrænser det unikke menneske.
Kan man forestille sig en psykoterapeutisk session, som indeholdt astrologisk tydning, tarotlæsning,
eneagram-lægning eller zoneterapi?
At møde klienten der, hvor klienten er, kræver, at psykoterapeuten undlader at bruge tolkninger, der
betegner klientens situation, evner, færdigheder eller tilstand. Ikke fordi jeg ikke anerkender
ovennævnte tilgange som støtte til mennesker, men hører de til i en psykoterapeutisk session?
Er tiden ikke er inde til, at psykoterapien vender tilbage til sine rødder, bliver på inden for sit eget
arbejdsområde, og at vi som psykoterapeuter optimerer de evner, vi har, mens vi undgår
polarisering, tolkning og tydninger?
Tænk bare på disse overbevisninger:
– Tyrefægtere vifter altid med det røde klæde, når de vil ophidse deres modstandere.
Er det den røde farve, der får tyren til, at angribe? Det har vi fået fortalt, men tyre er farveblinde, og
de reagerer udelukkende på klædets bevægelser, som de opfatter som en form for trussel. Vidste du
det, eller troede du stadig, det var den røde farve?
– Guldfisk har en hukommelse på tre sekunder.
De populære akvariefisk er slet ikke så glemsomme, som den gængse fortælling foreskriver. Faktisk
spænder deres hukommelse over hele tre måneder. Vidste du det eller troede du, at det var 3
sekunder?
– Mennesker har fem sanser.
De fleste af os kan både lugte, se, føle, høre og smage. Så langt så godt, men vi har faktisk helt op
mod 20 forskellige sanser blandt andre balance, bevægelse, sult osv.
Vidste du det?
De flyvende flagermus kan rent faktisk se, men de benytter sig også af ekko til at navigere rundt i
nattens mulm og mørke. Vidste du det?
De fire eksempler er overbevisninger, som vi er blevet fortalt, og genfortæller som sandheder, men
vidste du, hvordan det reelt forholder sig? Og kan du være sikker på, at DET er sandheden?
Ligeledes bør psykoterapeuter heller ikke stille psykiatriske diagnoser som borderline, psykotisk,
skizofren osv. Vi definerer heller ikke vores klienter som særligt sensitive, eller at deres børn er
indigo- eller stjernebørn. Ikke fordi disse betegnelser ikke i andre behandlingsmodeller bliver brugt
flittigt, men det hører til i andre brancher, ikke psykoterapien!
Jeg vil gerne kalde til dialog, perspektivering og reflektion i vores branche. Kunne vi gå forrest og
stoppe polariseringen, opdelingen af mennesker i bestemte typer, køn, eller hvor følsomme de er.
Gå forrest og stoppe med at putte mennesker i kasser og i stedet være med til at mindske afstanden
mellem mennesker. Lad os eftersøge altid at stille de gode filosofiske psykoterapeutiske spørgsmål,
med udgangspunktet i, at alle er lige. Hvor forskelligheden og originaliteten findes i det enkelte
unikke individ. Det er lige netop i denne tilgang til mennesket, at psykoterapien har sin værdi.
Taler vi om selvudvikling eller pseudoudvikling?
Af Kirsa Johansen Dechlis, Forkvinde – FaDP
Nogle bruger selvudviklingsbøger, kurser og coaches som undskyldning for ofte ubevidst ikke at ville en reel og dybdegående udvikling. Der er mennesker, som aldrig rykker sig,selvom de bruger mange penge på bøger,coaches og terapeuter. Når bogen er læst og terapeuten er betalt, går de tilbage til livet og lever akkurat,som de plejer. Intet er forandret. Disse mennesker påstår, at de udvikler sig helt vildt, og det utrolige er, at de ofte selv tror på det. Deres terapeut eller coach synes dog det går rigtigt godt. De får salt til deres æg. En fremragende aftale. Men rent faktisk er der ikke sket noget konkret nyt. De har stadig den samme konflikt kørende i parforholdet. Der bliver stadig råbt efter børnene og sexlivet …tja… same procedure as last year.
Men heldigvis dækker denne beskrivelse ikke flertallet. Det er sjældent, at jeg i min funktion som psykoterapeut støder på denne type mennesker. For det meste møder jeg mennesker, der virkelig har brug for hjælp. Mennesker,som helt reelt er godt på vej til at dø af stress. Mennesker med angst. Mennesker, der ligger under for andres mening om dem, og som har mistet deres personlige gennem slagskraft og selvværd. Mennesker, der ikke længere ved, hvem de selv er. Dem er der rigtig mange af. Det er også disse mennesker, der opsøger psykoterapeuter, køber selvhjælpsbøger og øver sig i at sige ja til dem selv, i stedet for nej.
Man behøver vist ikke være professor for at analysere sig frem til, hvad psykologiprofessor Svend
Brinkmann med sine populistiske gode råd sætter igang i folk med reelle problem. Han fortæller: Hold op med at mærke efter i dig selv, fokuser på det negative i dit liv, læs en roman, fyr din coach,tag nej-hatten på og dvæl ved fortiden. Som provokation til det, at vi endnu engang videreudvikler os selv, finder jeg hans ord gode.Han pinpointer nogle af de steder, hvor vi alle kan stramme op, hos os selv og samfundsmæssigt.
Dog blev jeg ked af det, da jeg læste disse provokerende ”gode råd”, fordi jeg kender denne type mennesker, disse råd er møntet på. Ked af det ved tanken om alle de mennesker derude, der virkelig har brug for hjælp. Helt almindelige mennesker med kriser. Inden vi nedgør selvudvikling, så overvej følgende: Hvem samler dig op, når du kommer i en livskrise, du ikke selv kan magte? Hvor finder du hjælp, når dine venners gode og velmenende råd ikke længere rækker? Hvordan forholder du dig til, at en nedladende tilgang giver endnu et lag tabu på et i forvejen meget tabuiseret emne?
Vores tidligere statsminister Poul Nyrup forsøgte i Jyllands Posten at få os til at forstå at:
“Aftabuisering af psykiske lidelser vil kunne gå ind og hjælpe folk til at komme sig hurtigere”.
Psykiatrifonden har i en del år nu gjort et kæmpe stykke arbejde for at aftabuisere dette område, og jeg bliver berørt, når jeg så ser, at vi stadig ikke formår at tage hensyn til dette, når vi som samfund puster til en ild, der hurtigst muligst bør slukkes.
Det er ikke på selvudviklingskurserne, at egoerne skabes! Nej, de skabes i vores familier (13 børn er i år blevet slået ihjel pga. af forældre ikke vil dele dem efter skilsmisse), i skolerne, i et samfund, der konstant kræver, at vi ER ” NOGET ”, som kan bidrage til samfundet økonomisk.
De medmenneskelige relationer, dem vægter vi ikke højt, med mindre de kan læses på den økonomiske bundlinje. Helt fra at vi er små, skal vi høre efter, hvad de voksne siger. Vi skal parere ordre. Den sunde fornuft (og ansvarlighed) tages fra os. Hellere autoritetstro borgere i samfundet, der bidrager til den økonomiske vækst. Det er lige netop HER egoerne udvikles! De egoer, der gladeligt påstår, at DE udvikles på det ene selvudviklingskursus efter det andet.
Som psykoterapeuter, coaches og psykologer er vores opgave, at gøre os selv undværlige. Vi skal opfordre vores klienter til at tage ansvar for deres egen udvikling. Psykoterapeuter kan bruges som den, der stiller de spørgsmål, som klienten ikke tør stille sig selv. Som den, der stiller de spørgsmål, som berører de steder, hvor vi helt klart kan forbedre os, opnå selvbeherskelse, en pligtfølelse, integritet, værdighed, sindsro og en vilje til at affinde sig med os selv. For vi er ofte blinde, når vi ser på os selv og vores valg i livet.
Som psykoterapeut og menneske er jeg glad for, at professoren giver mig og mit fag en klar indikation af, hvor vi som samfund og så kan ud vikle os, for netop i vores fag er konstantudvikling af essentiel karakter. Jeg ville ønske, det var blevet gjort uden at ramme en i forvejen skrøbelig og udsat gruppe i vores samfund.
Når alt kommer til alt, så bør vi ikke dømme mennesker, der ønsker selvudvikling. Heller ikke dem , det ikke lykkes for. Jeg er overbevist om, at mennesker gør deres bedste for at blive lykkelige i livet.
FaDP på Borgen
To af FaDPs bestyrelsesmedlemmer Torben Haugaard og Jette Hastrup har netop været et smut forbi Christiansborg for at snakke om en registreringsordning for psykoterapeuter.
– Bevæggrunden for vores møde med psykiatri- og sundhedsordfører for DF Liselott Blixt og efterfølgende med sundhedsudvalget var, at vi meget gerne vil have en officiel anerkendelse af psykoterapien gennem en officiel registrering af vores uddannelse. Meget gerne med udgangspunkt i FaDPs registrering. Når man tildeles titlen psykoterapeut fra officielt hold, så har vi en meget bedre status i samfundet, fortæller Torben Haugaard.
Ifølge de to bestyrelsesmedlemmer var der en god dialog og forståelse fra bl.a. Liselott Blixt side. FaDP’s anmodning er af sundhedsudvalget sendt videre til udtalelse hos sundhedsministeren, der efter input fra Styrelsen for patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen vil svare på vores anmodning i slutningen af denne måned. Det ser vi frem til.
Nu er der evidens: Psykoterapi kan forandre din personlighed
Hvis du ikke har lyst til at blive et mere udadvendt og roligt menneske, så hold dig langt væk fra psykoterapi.
En større og omfattende metaanalyse i Psychological Bulletin, februar 2017, har kigget på 207 psykoterapi- og relaterede undersøgelser, der er blevet offentliggjort mellem 1959 til 2013. Der blevet lavet målinger af over 20.000 deltagere personligheder. De viser, at du i løbet af meget kort tid kan forandre din personlighed. Blot et par ugers behandling er forbundet med betydelige og varige ændringer i klienternes personlighed, især i forhold til reduktion af neurotiske træk og en stigning i ekstroversion. Det vil sige, at klinternes personlighed er blevet mere udadvendt og rolig.
Både neuroticisme og følelsesmæssig uro er særlige vigtige risikofaktorer for dårlig psykisk og fysisk sundhed. Derimod er mennesker med en høj score på udadvendthed (ekstrovertion) kendt for gennemsnitligt at være lykkeligere og mere optimistiske.
Forandringen sker hurtigt
Forfatteren til den nye forskning, Brent Roberts, University of Illinois, og hans kollegaer rapporterer at forandringen, af personligheden ved at gå i psykoterapi, sker bemærkelsesværdigt hurtigt. Der skal ikke mere end fire til otte uger psykoterapi til. Faktisk viser det sig, at psykoterapi ud over de otte uger, ikke gør den store forskel. Forskellen sker i de første otte uger.
Især var ændringen af karakteregenskaben neuroticisme især markant. Et par ugers behandling førte til at omkring halvdelen af klienterne fik en stigning af den følelsesmæssige stabilitet. Normalt vil vi kun se den slags forandring af personligheden over et helt livsforløb. Der er nemlig en generel tendens til, at vi bliver mere følelsesmæssigt stabile med alderen.
Langvarig virkning
Forskerne til metaundersøgelsen var også interesseret i at undersøge om personlighedsforandringen var varig eller afspejlede en ”stemningseffekt” ved psykoterapien, men ændringerne viste sig at vare i hvert fald året ud uden at falme. Der fremkom også andre bemærkelsesværdige detaljer i analysen af data. Det viste sig at:
Personlighedsforandringerne var de samme uanset hvilken form for psykoterapi, der blev brugt.
Effekten af psykoterapien var ikke betinget af alder eller køn.
Klienter med angstlidelser ændrede sig mest.
Klienter der blev behandlet for stofmisbrug forandrede sig mindst.
Styrker den psykoterapeutiske branche
Undersøgelserne blev til ud fra klienternes egen vurdering af deres personligsforandring. Der kan være andre faktorer i klienternes liv, der derfor har spillet ind. Men undersøgelsen stiller et stort spørgsmål: Hvad er det, der konkret sker under psykoterapi?
Denne undersøgelse er med til at åbne op for debatten omkring en statslig godkendelse af psykoterapibranchen. Fremtidige undersøgelser af feltet kan være medvirkende til, at psykoterapi bliver kastet fra den alternativ kasse til den statsligt anerkendte. Det ville betyde, at du som klient ville kunne få økonomisk støtte til at gå i psykoterapi, hvis du fik behovet.
“Dette faktum åbner døren til en ny æra af forskning, der i højere grad forbinder personlighed og klinisk psykologi, og andre grupper, såsom pædagogiske psykologer og økonomer, der er interesseret i at ændre mennesker og deres adfærd med henblik på at hjælpe dem med deres liv. ” Brent Roberts.
Alle kan gøre en forskel, men mange tør ikke
Hvad gør man, når en kollega, en ven, et familiemedlem eller en tilfældig person på gaden rammes af psykisk sygdom eller oplever en akut psykisk krise? Ofte for lidt. Et kursus i psykisk førstehjælp har til formål at øge vores viden om psykiske sygdomme og kriser samt give os mod til at handle, når vi står over for et menneske med psykisk sygdom. Lizl Rand er instruktør på kurset og fortæller her hvorfor, det er så vigtig og nemt at gøre en forskel.
”Tør du gøre en forskel? Hvornår har du sidst gjort en forskel? Hvornår har du hjulpet et medmenneske, som du havde en mistanke om ikke havde det så godt? Det kunne være en kollega, en ven, et familiemedlem, ” spørger Lizl Rand og svarer selv.
”Det er provokerende spørgsmål. For selvfølgelig ønsker vi alle at gøre en forskel. At være der for hinanden – hjælpe vores næste, række hånden ud, være et lyttende øre. Desværre tør vi ofte ikke. Vi vil ikke blande os. Vi vil ikke trænge os på. Vi vil ikke forstyrre. Det er folks private sag. Tænk nu hvis, at personen følte, det var pinligt? Men faktisk kan vi utilsigtet vær med til at gøre ondt værre ved at vende det døve øre til eller helt ignorere. Mit mål er ikke at give dig dårlig samvittighed. Tværtimod. Jeg ønsker at formidle håb og opmuntre til at hjælpe andre og minde om, at vi faktisk kan gøre en kæmpe forskel ved blot at være nysgerrige og udvise hvad jeg kalder akut medmenneskelighed, ” forklarer Lizl Rand, der underviser i Psykiatrifondens 2-dages kursus.
Udover at undervise kan Lizl Rand også skrive forfatter og foredragsholder på visitkortet. Hun er uddannet psykoterapeut og journalist og har lang og bred erfaring i mediebranchen – bl.a. som chefredaktør for fem magasiner. Hun har tillige skrevet bestselleren ”Kom stærk ud af din angst” og er aktuel med en ny bog til pårørende til ramte af psykisk og/eller fysisk sygdom – ”Tæt på krise og sygdom”, der udkommer i juni.
Kollapsede på gulvet
”Jeg har i mine 12 år som leder flere gange oplevet at måtte yde psykisk førstehjælp. En af de mest dramatiske oplevelser var, da en medarbejder fik et telefonopkald om, at hendes kæreste var fundet død. Hun tog telefonen midt i et kontorlokale med mange kollegaer. I et skrig kollapsede hun på gulvet – inden hun sammen med en kollega løb afsted. Imens sad resten af personalet lammet – senere brød de på skift sammen. Mange fik kontakt med deres egen angst for både at miste og for døden – samtidig følte flere skyld og skam over ikke at have reageret og hjulpet kvinden, der fik opkaldet, ” fortæller Lizl Rand, der fik arrangeret besøg af en krisepsykolog, så medarbejderne sammen som gruppe kunne tale episoden igennem og tale om hvordan de skulle håndtere at se deres kollega igen, når hun på et tidspunkt kom tilbage på jobbet.
”Jeg har også måtte håndtere personale, kollegaer og pårørende med angst, depression, stress og misbrug udi både hash og alkohol. Ligesom jeg i min nærmeste omgangskreds har været der for folk, der pludselig mister eller som selv er pårørende til psykisk syge. Og så har jeg som ung selv prøvet at få panikangstanfald og tro, at jeg skulle dø, ” siger Lizl Rand, der skynder sig at tilføje, at det kan lyde voldsomt, men at det faktisk er episoder, som de fleste af os vil opleve.
”Min karriere i mediebranchen og min opgangskreds er ikke speciel udfordret eller belastet i forhold til gennemsnittet. Mine eksempler viser med al tydelighed, at risikoen for at opleve en situation, der kræver psykisk førstehjælp – er langt større end ved fysisk førstehjælp. Det har været en stor hjælp for mig at have fået en masse viden og råd til hvad jeg kan gøre – og hvordan. Men det som har hjulpet mig mest i forhold til at reagerer, har været at tænke på at udvise medmenneskelighed akut. At gøre noget, ” siger Lizl Rand.
Behov for kursus
I Danmark får hver 3. af os på et tidspunkt en psykisk sygdom, og næsten 700.000 danskere har psykiske problemer, hvoraf stress, angst og depression udgør den største kilde til alt fra dårlig trivsel til svær sygdom. Psykiske problemer er derfor udbredte i alle aldersgrupper og samfundslag.
Stort set alle arbejdspladser i Danmark har medarbejdere, der er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af stress. Hver anden familie kommer på et tidspunkt i berøring med behandlings-systemet, og psykisk sygdom er nu en folkesygdom, der rammer flere danskere end kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Kurset i psykisk førstehjælp er et 2-dages kursus udviklet til den brede befolkning. Men kurset er særlig relevant for pårørende og for personer, der i deres daglige arbejde kan møde mennesker med psykisk sygdom. Det kan være som leder, sygeplejerske, politi, pædagog, receptionist, ansat i HR-afdeling, tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentant, socialrådgiver, underviser, butiksansat, terapeut, coach etc. Kurset retter sig ikke mod fagpersoner, der arbejder med mennesker med psykisk sygdom.
Du skal ikke behandle
”Det er vigtigt at berolige med og understrege, at fordi man har gået på et to-dagskursus i psykisk førstehjælp bliver man hverken psykolog eller i stand til at diagnosticere. Og man skal heller ikke yde terapi eller være ekspert udi den menneskelige psyke. På samme måde som man heller ikke er læge fordi man lærer fysisk førstehjælpe og hjælper et menneske, der er ude for en ulykke ved f.eks. at ringe 112. Man bliver i stand til at hjælpe vedkommende videre på en hensigtsmæssig måde, ” beroliger Lizl Rand.
På kurset lærer man om de forskellige psykiske sygdomme og kriser: Depression, angst, psykoser og misbrug. Samt krisesituationer og krisereaktioner bl.a. selvmordstanker og selvskadende adfærd. Man lærer også om hvordan det er at være ramt, om hvilke behandlingsmuligheder der findes og hvordan man kan hjælpe. Undervisningen bygger på fakta og materiale fra Psykiatrifonden og der veksles mellem tavleundervisning, gruppearbejde med cases, video-visning, tests og fælles diskussioner. Aller kursister modtager en manual – en komplet bog med al vinden – samt certifikat fra Psykiatrifonden.
Mænd med fødselsdepression kan støttes gennem psykoterapi
Af Anette Wiklund
I disse tider er der fokus på mænd med fødsels-depressioner. En ny Megafon-måling, som Mødrehjælpen har fået lavet, viser nemlig at problemet er større end mange regnede med.
Undersøgelsen omfatter 505 mænd, som er blevet spurgt, om de har været negativt psykisk påvirket efter fødslen af deres barn – om de har haft en såkaldt efterfødsels-reaktion.
25 % (128 ) af de adspurgte mænd svarede ja til dette.
Samtidig viste undersøgelsen af det kun var godt halvdelen (44%), der havde søgt eller taget imod hjælp eller støtte i forhold til denne fødselsdepression.
I denne forbindelse vil det være oplagt, at opfordre de mænd, der ikke søgte hjælp eller rådgivning om evt. at benytte sig af psykoterapi. Vi ved, at psykologernes ventelister er lange, så hvorfor ikke bare komme hurtigt igang med at få den støtte, der skal til, for at du som far kan magte dine livsvilkår?
Hermed er opfordringen også givet videre til jer, der kender en, der har disse udfordringer. Samtidig opfordres psykoteraputer om også at være opmærksom på denne del af mandlivet, hvis du i din konsultation møder disse nybagte fædre. Det er nemlig ikke sikkert at manden selv nævner dette, da det for nogle kan være et tabubelagt emne.
Nu er der evidens: Psykoterapi kan forandre din personlighed
Hvis du ikke har lyst til at blive et mere udadvendt og roligt menneske, så hold dig langt væk fra psykoterapi.
En større og omfattende metaanalyse i Psychological Bulletin, februar 2017, har kigget på 207 psykoterapi- og relaterede undersøgelser, der er blevet offentliggjort mellem 1959 til 2013. Der blevet lavet målinger af over 20.000 deltagere personligheder. De viser, at du i løbet af meget kort tid kan forandre din personlighed. Blot et par ugers behandling er forbundet med betydelige og varige ændringer i klienternes personlighed, især i forhold til reduktion af neurotiske træk og en stigning i ekstroversion. Det vil sige, at klinternes personlighed er blevet mere udadvendt og rolig.
Både neuroticisme og følelsesmæssig uro er særlige vigtige risikofaktorer for dårlig psykisk og fysisk sundhed. Derimod er mennesker med en høj score på udadvendthed (ekstrovertion) kendt for gennemsnitligt at være lykkeligere og mere optimistiske.
Forandringen sker hurtigt
Forfatteren til den nye forskning, Brent Roberts, University of Illinois, og hans kollegaer rapporterer at forandringen, af personligheden ved at gå i psykoterapi, sker bemærkelsesværdigt hurtigt. Der skal ikke mere end fire til otte uger psykoterapi til. Faktisk viser det sig, at psykoterapi ud over de otte uger, ikke gør den store forskel. Forskellen sker i de første otte uger.
Især var ændringen af karakteregenskaben neuroticisme især markant. Et par ugers behandling førte til at omkring halvdelen af klienterne fik en stigning af den følelsesmæssige stabilitet. Normalt vil vi kun se den slags forandring af personligheden over et helt livsforløb. Der er nemlig en generel tendens til, at vi bliver mere følelsesmæssigt stabile med alderen.
Langvarig virkning
Forskerne til metaundersøgelsen var også interesseret i at undersøge om personlighedsforandringen var varig eller afspejlede en ”stemningseffekt” ved psykoterapien, men ændringerne viste sig at vare i hvert fald året ud uden at falme. Der fremkom også andre bemærkelsesværdige detaljer i analysen af data. Det viste sig at:
Personlighedsforandringerne var de samme uanset hvilken form for psykoterapi, der blev brugt.
Effekten af psykoterapien var ikke betinget af alder eller køn.
Klienter med angstlidelser ændrede sig mest.
Klienter der blev behandlet for stofmisbrug forandrede sig mindst.
Styrker den psykoterapeutiske branche
Undersøgelserne blev til ud fra klienternes egen vurdering af deres personligsforandring. Der kan være andre faktorer i klienternes liv, der derfor har spillet ind. Men undersøgelsen stiller et stort spørgsmål: Hvad er det, der konkret sker under psykoterapi?
Denne undersøgelse er med til at åbne op for debatten omkring en statslig godkendelse af psykoterapibranchen. Fremtidige undersøgelser af feltet kan være medvirkende til, at psykoterapi bliver kastet fra den alternativ kasse til den statsligt anerkendte. Det ville betyde, at du som klient ville kunne få økonomisk støtte til at gå i psykoterapi, hvis du fik behovet.
“Dette faktum åbner døren til en ny æra af forskning, der i højere grad forbinder personlighed og klinisk psykologi, og andre grupper, såsom pædagogiske psykologer og økonomer, der er interesseret i at ændre mennesker og deres adfærd med henblik på at hjælpe dem med deres liv. ” Brent Roberts.