Nyt fra FaDP
Nyheder
PRESSE MEDDELELSE
POLITISK SALON: 07.11-2021 kl 19.30-21.00
Hvordan får vi psykoterapien på det politiske landkort?
På baggrund af den stigende interesse for psykoterapi, indbyder FaDP til en politisk debat om det psykoterapeutiske virke med to af de politikere, der stiller op til regionsvalget og kommunevalget og vores Formand Kirsa Dechlis.
Vi har inviteret to politikere på tværs af det politiske landskab. Deltagere er: Dennis A. Jørgensen spidskandidat til regionsrådet Sjælland for Socialdemokratiet, Mira Issa Bloch
Byrådsmedlem i Skanderborg
Børn- og familieordfører for alternativet.
Mads Vang Christensen og David BR Camacho, fra FaDPs politiske udvalg vil være ordstyrere for debatten, som vil være bygget op om tre runder:
Hvordan mener politikerne, at vi kan få psykoterapien mere ind på det politiske landkort?
Samtale om muligheder for, at få mere synlighed og debat om psykoterapiens virke – alle tre deltagere kan komme med deres tilgang.
Publikum spørgsmål.
Arrangementet er åbent for alle, så kom og deltag i debatten, hvis du interesserer dig for psykoterapi.
Tilmeld dig her i begivenheden og tryk på linket på dagen og vær med.
https://us06web.zoom.us/j/7357035567
De bedste hilsner
Sanne E. Rimpler
Kommunikationsudvalget – FaDP
Rapport over psykoterapiens interesser
FORENINGEN AF DANSKE PSYKOTERAPEUTER
RAPPORT OVER PSYKOTERAPIENS INTERESSER
AF POLITISK UDVALG
MADS VANG CHRISTENSEN, LINE VINSTEN, DAVID BR CAMACHO, SANNE RIMPLER
BAGGRUND OG INDLEDNING
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) har interesse i at undersøge, hvordan de praktiserende medlemmer oplever at være udøvende psykoterapeuter og hvilke faglige interesser, der eksisterer hos dem.
FaDP har herunder haft til hensigt at finde ud af hvordan vi kan forene, styrke og samle branchen, ved at have fokus på at kende det interessefelt vores praktiserende psykoterapeuter har. Ydermere ønsker FaDP at få overblik over hvor i landet psykoterapeuterne er og hvor psykoterapeuterne bevæger sig fagligt og hvor de ønsker at være fagligt og individuelt.
Psykoterapeuterne i branchen er af individuelle personligheder, unikke mennesker med værdisæt, selvkendskab og bevidsthed. Vi har arbejdet med livets vilkår og undersøgt psykodynamisk hvad former os og ud fra hvilket ophav. Hvordan kan vi give de enkelte psykoterapeuter en oplevelse af et kollegialt netværk, når de sidder derude på klinikerne alene eller lidt flere sammen?
Måske kan det anskues således, at lige der, i mødet med klienten, er psykoterapeuten alene, tavshedspligten skal overholdes og måske kan det for nogle opleves som om, at det faglige fællesskab er langt væk i dagligdagen.
Det kan være hensigtsmæssigt at vi i vores branche står sammen, således bl.a. for at stå stærkt i samfundet i forhold til en branche med enighed om at sikre kvaliteten af de udøvende psykoterapeuter og hvilke kriterier der gør sig gældende som kvalitetsstempel.
Hvis vi i brancheforeningen formår at stille os til rådighed overfor vores medlemmer, kan vi arbejde mod, til stadighed, at styrke medlemmernes faglighed og vedholde et stærkt eksistentielt fundament, vi kan være stolte af.
Spørgeskemaet er således lavet ud fra at få kortlagt hvor vores medlemmer og kollegaer er henne? Hvad der optager dem? Hvad de brænder for? Og hvad de ønsker? Dette spørgeskema og de svar vi modtager, vil være en mulighed for at kunne tilrettelægge vores arbejde, vores tilbud og udbud til medlemmer og for branchen generelt.
PROBLEMFORMULERING
Vi vil med denne problemformulering udarbejde et spørgeskema med spørgsmål, der søger at brede interessefeltet ud.
“Hvordan kan vi gennem et spørgeskema, udsendt til FaDP´s medlemmer og andre danske psykoterapeuter, undersøge og få overblik over det interessefelt, der ligger I psykoterapeutbranchen”?
SPØRGESKEMAET
Et spørgeskema med i alt 31 spørgsmål blev udarbejdet og sendt ud til FaDP ´s medlemmer samt psykoterapeuter, der ikke er medlem af FaDP. Faggruppen var uddannede psykoterapeuter, psykoterapeutstuderende og psykoterapeutiske institutter og skoler. Spørgeskemaet blev også sendt ud til de sociale mediegrupper på Facebook og LinkedIn. Ved at sende ud til en bredere målgruppe end kun FaDP´s medlemmer, kunne vi udvide horisonten for psykoterapeuter ”generelt”
Spørgeskemaet er udarbejdet af en arbejdsgruppe af henholdsvis bestyrelsesmedlemmer i FaDP samt udvalgsmedlemmer, der arbejder frivilligt i foreningen.
Der var god tilslutning og opbakning og deri også et godt billede af branchen generelt.
I alt havde 120 personer svaret på spørgeskemaet. De adspurgte var godt fordel i landet og alderen var fordelt fra 40 år og op til 60 år. Forholdet omkring kønsfordelingen i besvarelserne lå med en fordeling på 30 % mænd og 70 % kvinder.
I forhold til hvor lang tids praksiserfaring de adspurgte havde, var fordelingen således at mellem 30 % var i kategorien ”Under uddannelse og 5 års erfaring”.
30% lå i kategorien ”Mellem 5 og 12 års praksiserfaring” og de sidste 40% har mellem 12 og 28 års praksiserfaring.
De adspurgte var i et bredt felt af forskellige fagforeninger, og en del var ikke medlem i nogen fagforening. Dog var en størstedel medlem af FaDP. Det er dog også overvejende FaDPs medlemmer, der har fået spørgeskemaet.
De 13 spørgsmål og deres svar er fremført nedenfor.
1. Kollegialt netværk
På spørgsmålet om der var ønske om et større kollegialt netværk og hvad formålet skulle være, var over 40% godt dækket ind og havde ikke behovet for større netværk. Dernæst var der stort ønske om faglig sparring, og udveksling af erfaringer, altså hvor det faglige var det centrale og det at kunne dele og sparre, som f.eks. supervision på delebasis. Der var også en mindre gruppe, som havde det sociale fællesskab som et ønske, defineret som det at være sammen med ligesindede. Ligeledes var der var flere, der nævnte at det at have et større netværk af kollegaer, ville være rart. Hvilket havde af betydning at have et bedre kendskab til kollegaerne, som var et ønske.
2. Ønsker og kompetencer
På spørgsmålet om ønsker om kompetencer, havde de fleste ønsker, om at tilegne sig ny viden og kompetencer. Øverst på ønskelisten var kompetencer og viden inden for traumer. Også ønsket om at blive bedre til at arbejde med grupper var nævnt samt ønsket om mere supervision.
Generelt var også et ønske om træningsgrupper, supervisionsgrupper mv. Krop og kropsterapi, var også et ønske der gik igen. Det var et ønske om at være opdateret i det nyeste indenfor psykoterapi og hvad der forskes i omkring psykoterapi. Parterapi, og sexologien var også ønsker, og et spændende ønske var omkring at kunne arbejde med kønsskiftede og transkønnede og de problematikker, som ligger hos der måske ikke er på plads i deres eget køn. Der var også ønsker om naturterapi, og det at være skarp på klientrapportering, og viden om etablering og samarbejde med kommuner og det offentlige.
3. Supervision og sparring.
På spørgsmålet om de fik den nødvendige supervision og sparring Var der stor tilslutning og et stort rungende ja, og flere gav udtryk for at de altid kunne bruge mere, men at det var i ønsket om at få så meget som muligt. Der var meget lille gruppe, som gav udtryk for at de ikke helt var opdateret, hvilket var et svar fra dem som var under uddannelse.
4. Behov for forretningsudvikling
På spørgsmålet om ønske og behov for forretningsudvikling var der 50% som ønskede hjælp til det og den anden halvdel havde ikke behovet.
Den samme fordeling gør sig gældende om behovet for hjælp til markedsføring og i forhold til hjælp til at udvikle digitale produkter så var der ca. 60% som ikke ønskede det.
40 % så kurser, og undervisning og forløb i en digital model som et udviklingspunkt.
5. Andre ønsker
Andre ønsker kunne være Her var der flere som ønskede at få viden og læring indenfor regnskab, og SEO, erfagrupper hvor man kunne skiftes til at undervise og give viden og erfaring fra sig. Der var en del, som ønskede anerkendelse på lige fod med fysioterapeuter ect., i forbindelse med at borgerne kunne få henvisning på psykoterapi fra lægen.
Der var ønsker om inspiration til hvordan man kunne få samarbejde med kommunen og det offentlige. Der var ønske om at psykoterapien kunne blive et bæredygtigt fag, så man kunne indbetale til pension. Ligeledes var der et ønske om, at der blev kæmpet for at vi kunne få tilskud fra sygesikringen. Flere ønskede at kunne stå på lige fod med psykologerne, igen i forhold til henvisning og tilskud til psykoterapi for borgerne. Der var et ønske om at kunne sælge ydelser til firmaer og organisationer og private forsikringsselskaber.
Der var også ønske om kollegiale aktive netværk, og et fysisk mødested og eller fysiske kaffemøder, og dertil også nogle rammer for at udvide sit netværk.
Der var også ønsker om at få opdateringer på hvad der rør sig indenfor branchen, og særligt indenfor forskningen og det i det hele taget få en fornemmelse og bekræftelse på at være med fagligt.
Der var en enkelt som havde et ønske om at tabe 15 kg.
Der var i dette spørgsmål også indeholdt om nogle gik med ønsket om at skrive bøger. Det var der, ca. 35% der ønskede og flere havde allerede udgivet bøger, og ganske få ønskede et skrivefællesskab.
6. Personlig udvikling
Hvad kunne du tænke dig for din egen personlige udvikling? Der er stor interesse for egen udvikling og de fleste benytter sig af de eksisterende tilbud, og ligeledes benytter sig af supervision og egen terapi.
Der er ønske om større faglighed, nye perspektiver og teorier, udviklingsgrupper.
Skrive kurser, fællesskaber, faglig sparrings grupper og selvudvikling er også her nævnt.
7. Anerkendelse som psykoterapeut
Føler du dig anerkendt som psykoterapeut? De fleste synes at de føler sig anerkendt i deres erhverv af borgere, og af deres klienter. Der var en stor enighed om ikke at føle sig anerkendt af det offentlige system såsom det etablerede sundhedssystem samt i politiske interesseområder.
8. Den faglige inspiration
Den faglige inspiration Det var en klarhed over, at de adspurgte sørgede bevidst om at søge og dyrke inspirationen.
Det var for de fleste gennem bøger og faglitteratur, og derefter gennem supervisionsgrupper, kollegaer, kurser og medier. Så inspiration er der nok af og de adspurgte tog for sig af det tilgængelige.
9.Efter uddannelser og kurser
Ønsker for efteruddannelse og kurser Her var interessen igen stor for at blive inspireret og få ny viden og faglighed. Naturterapi, hypnose, traumebehandling, gruppeterapi, epigenetik, neurofysiologi, Gestaltterapi, psykedelisk terapi, og flere ønskede viden om det at starte op som selvstændig og det at drive forretning. Der var stor interesse for at få både et større overblik over psykoterapien som helhed og de forskellige retninger, og særligt ønske om nye metoder samt forskningen inden for vores fag. Metakognitiv terapi, parterapi samt emotionsfokuseret parterapi. Sexologi og kropsterapi var også på ønskelisten, og der var flere som ønskede at blive skarp på at arbejde med børn og unge, det samme omkring ensomhed samt kurser omkring traumer og psykosomatik.
10. Ønsker for branchen
Ønsker for branchen Det er det spørgsmål som fik mest fokus fra psykoterapeuterne, for her havde alle noget at bidrage med i form af forslag.
Der blev svaret at der er et ønske om anerkendelse som branche i samfundet, herunder specielt i det etablerede sundhedssystem samt i politiske dagsordner og ønske om at der vil kunne gives tilskud til at gå i terapi, på lige fod med psykologer, fysioterapeuterne og kiropraktorerne. Mange oplever vores arbejde ligeværdigt med psykologerne, dog uden at sammenligne vores uddannelsesbaggrund. Vores uddannelser og tilgang er måske forskellige og samtidig ligeværdigt, ligeså berettiget, lige så stor målgruppe. I svarene kunne læses at nogle ønskede ydenumre, andre tilskud, og der var flere vinkler på det samme ønske, nemlig anerkendelsen og et fagligt ligeværd.
I samme kategori er et ønske om at psykoterapeuter og uddannelsessteder, bliver mere anerkendte og at der arbejdes på at FaDP bliver “godkendt” af ekstern revisionsvirksomhed/kvalitetssikring/Reflektor.
Mange peger også på at Sygesikring Danmark og de private forsikringsselskaber kunne være det, som skaber denne balance og giver borgere en større frihed til at vælge den terapeut de får anbefalet, eller finder tillid til.
Der bliver også peget på, at der er massive opgaver i det kommunale system, som kunne løses og varetages af psykoterapeuter. Bedre samspil med kommunerne og bedre samarbejde. At vi står bedre sammen, at vi kommer mere ud med budskaber og arbejder i større cirkler. Altså det at skabe synlighed, gøre opmærksom på vores faglighed og være være-dygtig.
Efterfulgt af ønsket et skarpt øget fokus, anerkendelse og styrket arbejde/samarbejde i brancheforeninger.
Der var også ønske om at der var en brancheorienteret pensionsordning og det at få overenskomst
Fællesskab var også et ønske og deri også et ønske at stå mere sammen, og bedre kendskab til hinanden og gerne gennem det at udvikle refleksionsgrupper i hele landet. Og at vi kommer på banen med supervision til andre faggrupper: Lærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, politifolk.
Der blev udtrykt en bekymring i forhold til Corona og særligt børn og unge, og ensomheden og meningsløsheden, og deri et stærkt ønske om at kunne hjælpe, og bidrage til genopretning af trivsel i samfundet.
At psykoterapeuter kunne få et formaliseret samarbejde med sundhedsvæsenet og dermed opfylde de behov, der er blandt borgere, som normalt ikke af egen initiativ ville opsøge psykoterapeutisk hjælp. Mange borgere, der lider af PTSD fra oplevelser i arbejdslivet, depression efter traumatiske tab, bliver oftest henvist til et kortere forløb hos en psykolog med kognitiv tilgang.
Der blev nævnt en oplevelse af at mange står med massive udviklingstraumer og generationelt overførte psykiske problemer, og en oplevelse af at klienterne fortæller at de
ikke har profiteret af de offentlige tilbud. Disse føromtalte klienter føler sig, efter sigende, efterladt i lommer af ressourceforløb/arbejdstræning, og deres lidelser opleves ikke mødt eller behandlet. Der berettes om en tendens til at være vidne til at borgernes symptomer forværres af de systemiske pres. Her kunne en større opmærksomhed på et psykoterapeutisk forløb, der er vedvarende forandrende og helende, være ønskeligt, ytre en.
En ytrede at psykoterapeuter burde være at finde hvor børn er – på linje med sundhedsplejersker og skolepsykologer. Det vil give en stor/kæmpe forskel for børn – og dermed for samfundet.
Det var også et ønske og en opfordring til psykoterapeuterne at uddannede psykoterapeuter holder sig til Psykoterapi, og gør sig klart hvad deres adfærd gør for den offentlige opfattelse af psykoterapeuter. Herunder er vedkommendes opfattelse at for mange psykoterapeuter blander andre alternative behandlingsformer og egne meninger og religion ind i faget, hvilket vedkommende oplever kan påvirke den generelle opfattelse af psykoterapeuter som værende alt muligt “hokus pokus”
Et ønske om at FaDP brugte kræfter på at gøre opmærksom på branchen og branding af foreningens medlemmer i det offentlige system, så vi også kunne gøre gavn i forbindelse med uarbejdsdygtige, og de arbejdsløse, det at borgerne også kan blive henvist af jobcentrene. Nogle havde erfaring med at få klienter, betalt af Jobcentre rundt om i landet, men også erfaring med at mange jobcentre er for rigide og ikke tør bruge os, der ikke er godkendte af det offentlige. I deres øjne er det kun psykologer, der kan bruges –
Ydermere var der et ønske om at få italesat vores virke meget mere og at dele erfaringer mere med hinanden. Vedkommende havde selv været i avisen med artikler nogle gange.
11. Tiltrækning af nye klienter, nemt eller ikke nemt
Har du svært ved at tiltrække nye klienter
Halvdelen svarede at de synes det er svært at tiltrække nye klienter og den anden halvdel synes det ikke.
12. Forretningsudvikling
Drømmer du om at forretningsudvikle dit virke, til andre måder at arbejde på?
Der er en del der ønsker at udvikle deres virke til online kurser, at kunne undervise, skrive bøger, lave gruppeterapi og at blive konsulent/supervisor.
13. Hvordan passer du på dig selv?
På spørgsmålet om hvordan psykoterapeuterne passer på sig selv, i deres faglige virke, er svarene at de oplever at være gode til at tage vare på sig selv.
KONKLUSION
Vi I FaDP ønskede at undersøge det interessefelt, der ligger I psykoterapibranchen. Herunder uddybet i problemformuleringen:
“Hvordan kan vi gennem et spørgeskema, udsendt til FaDP´s medlemmer og andre danske psykoterapeuter, undersøge og få overblik over det interessefelt, der ligger I psykoterapeutbranchen”?
Spørgeskemaet blev udarbejdet med spørgsmål der kunne spore FaDP ind på hvilke uopfyldte faglige behov vores medlemmer måtte have. På denne måde kan FaDPs arbejde og mærkesager spores ind på medlemmernes interesser. Et værditjek om medlemmerne og foreningen arbejder mod samme mål. Hvilke u-opdagede behov kan vi bedre matche, når vi har fået overblik over dette interessefelt?
Der var en tendens i svarene til at fremhæve følgende ønsker og behov:
Behov for fagligt fællesskab og sparring.
Supervision.
Anerkendelse af det etablerede system herunder sundhedssystemet og politiske dagsordner.
En akkrediteringsordning eller registreringsordning eller anden ”godkendelse af kvalitetskriterier for vores branche.
At foreningen fordelagtigt kunne arbejde på at psykoterapeuter kunne blive tilskud berettiget for borgere, der kunne henvises fra f.eks. lægen, sundhedsforsikringer eller jobcentre.
At de adspurgte ønsker branding af psykoterapien og vores branche
Derudover var en mindre fællesnævner at psykoterapeuterne kunne ønske sig kompetenceudvikling til markedsføring, regnskab samt søgeoptimering og SEO.
Der var overvejende tilfredshed med de allerede eksisterende tilbud i FaDP omkring supervision, events og mulighed for erfagrupper.
Spørgeskemaet har medvirket til et større overblik over medlemmernes interesser og behov i vores branche, hvilket har bekræftet os i, at vores mærkesager også er medlemmernes mærkesager.
FaDP arbejder lige nu med flere mærkesager. Herunder en række arbejdsgrupper og udvalg, der arbejder med følgende:
At blive tilskudsberretiget hos sundhedsforsikringer
Et lave et dansk forskningsprojekt, der undersøger effekten af psykoterapi
At blive ved at have supervision, fagligt fællesskab og erfaringsdeling på dagsordenen.
At fortræde og holde kaffemøder med politiske ordfører omkring psykoterapiens berettigelse f.eks. til unge under 25 år, der har fået bevilget gratis terapi grundet angst problematikker.
At danne bro og blive ved at inviterer til samarbejde med Dansk Psykoterapi Forening således at vi står endnu stærkere som branche under devisen ”sammen er vi stærkere”
At blive akkrediteret med guidning via et akkrediteringsfirma så de psykoterapeutiske uddannelser, der er akkrediteret, svarer til det antal ECTS-point som uddannelsen bliver godkendt og akkrediteret til at svare til.
Konklusionen bliver også, at det godt kan betale sig at undersøge et givent felt via et spørgeskema med afgrænsede spørgsmål. Det vil derfor kunne forekomme igen, hvis behovet for ”at tage pulsen på” medlemmernes behov og holdninger opstår.
PERSPEKTIVERING
Et område, der blev gentaget, som et interessefelt hos spørgeskemadeltagerne, var omkring at kunne blive og føle sig anerkendt i samfundet som branche. At kunne stå sammen med vores søster forening Dansk Psykoterapeut Forening, er noget deltagerne er optaget af. Der blev ytret bekymring for at vi tilsyneladende ikke så ud til at samarbejde med søster foreningen, hvilket kan give et ”rodet” billede af at branchen ikke formår at samle sig og kommunikere og samarbejde. Hvordan kan branchen synes fundamenteret og organiseret når de to foreninger ikke formår at indlede sig på at bygge bro og samarbejde?
I forhold til dette samarbejde ligger der en arbejdsstrategi, der fortløbende går ud på at kontakte Dansk Psykoterapeut Forening, for at indgå et samarbejde blandt andet omkring akkrediteringsordningen. Denne kunne således være gældende for hele branchen og ikke kun den enkelte forening. I tilfælde af at arbejdet bærer frugt, ville vi muligvis udadtil, på et lidt højere politisk plan, komme mere til syne som en samlet og organiseret branche.
I takt med at udvalgene arbejder sig ind på sundhedsforsikringerne samt de politiske kaffemøder, omtalt under konklusionen, bevæger vi os som branche gennem det lange seje træk af fundamentering af en branche der er kommet for at blive. I takt med at I som psykoterapeuter gør benarbejdet sammen med klienterne, borgerne og brugerne og arbejder både med privat betalende klienter og kommunale samarbejder omkring jeres psykoterapeutiske ydelse, vil top og bund nå hinanden.
FaDP søger at gå mod toppen af det hierarkiske opbyggede etablerede system ved at stifte os som forening, komme på politiske dagsordner, sundhedsforsikringer samt regionale og kommunale tilbud for borgerne. De udøvende psykoterapeuter arbejder i klinikerne i tjenestevillighed og forsyner samfundsborgerne med psykoterapi og varetager at dække et dette store behov.
Alt i alt går psykoterapeuterne og institutterne allerede vejen, og det lange seje træk kræver benarbejde og tålmodighed, som så mange andre brancher før os har oplevet. Kiropraktorerne, fysioterapeuterne, akupunktørerne, osteopaterne har som et eksempel ikke altid tilhørt det etablerede sundhedssystem.
F.eks. havde fysioterapien100-års jubilæum i 2018. I starten hed det ”Massage og sygegymnastik”. Først i 1990’erne blev fysioterapien akademiseret. Det lykkes ikke at få grunduddannelsen flyttet til universiteterne, men en forlængelse af uddannelsen med ½ år og med indførelsen af professionsbachelor-titlen nåede man et stykke ad vejen.
Vi er på vej og vi går allerede vejen!
PRESSE MEDDELELSE
Fagmagasinet PSYKOPRESS kigger ind ad brevsprækkerne.
Foreningen af Danske Psykoterapeuter udgiver i marts 2021 deres første fagmagasin og medlemsblad Psykopress, med temaer som eksistens, menneskeliv, psykoterapi, relationer samt faglighed inden for den psykoterapeutiske branche. I en tid hvor verden har været i undtagelsestilstand, har Foreningen af Danske Psykoterapeuter og redaktionen på Psykopress været i felten og taget pulsen på danskernes relationelle, eksistentielle og menneskelige tilgange til livet. Psykoterapien lever i bedste velgående og udbydes både fysisk med afstand på klinikken eller via digitale platforme helt ind i de små tiltrængte hjem. Behovet for psykoterapi er ikke blevet mindre det forgangne år.
Psykopress skriver et indhold omhandlende faglighed, fællesskab og menneskemøder. Vi møder formandens bekendelser samt dykker ned artikler om psykoterapeuters betragtninger samt en af institutternes værdier og visioner med foreningsarbejde samt udbydelse af psykoterapeutiske uddannelser. Der skrives om psykoterapeutens hverdag og rolle i samfundet samt om psykoterapeutisk forskning. Til slut beriges læseren med boganmeldelser indenfor den psykoterapeutiske branche.
Udgiver: Foreningen af Danske Psykoterapeuter, Redaktør: Sanne E. Rimpler, Art direction: David BR Camacho, ansvarshavende: Sanne E. Rimpler og David BR Camacho, kommunikation foregår til kommunikation@fadp.dk, kontakt 31333744, kommunikation vedrørende branding kontakt Mads Vang Christensen pol@fadp.dk,
Corona retningslinjer for psykoterapeutiske sessioner
Update
Kære medlemmer
I henhold til de tidligere udsendte retningslinjer sendt ud for FaDP d. 30.12.2020, er der i dag efter pressemeddelelsen yderligere perspektiver at indtage som praktiserende psykoterapeut.
Vi må stadig gerne have 1-1 klient sessioner, da vi sidder i ”kritisk funktion”.
I stedet for den nuværende afstand på 1 ½ meter er afstanden ifølge retningslinjerne nu 2 meter.
Dertil kan det være en god idé, at klienten og dig i samstemning overvejer om fysisk fremmøde er en nødvendighed. Kan sessionen laves online, kan dette beskytte jer begge to for en potentiel smitte overførsel. Kan I evt. tage sessionen udendørs stadig med to meters afstand til en gå tur? På andre tidspunkter kan det være vigtigt at klienten og dig mødes fysisk ved temaer eller forløb hvor det er vigtigt at fastholde kontinuerligheden og det at mødes fysisk i sessionerne.
Samstemningen mellem klienten og dig, går jo begge veje. Det kan også være ærgerligt for dig som psykoterapeut, at du selv bliver syg i 6-8 uger (hypotetisk) og dermed miste yderligere mulighed for, at varetage dit arbejde.
Rigtig god arbejdslyst derude og pas på jer selv og hinanden.
De venligste hilsner
Foreningen af danske psykoterapeuter
– – –
I går, den 29/12-2020, blev der på pressemødet igen fremlagt retningslinjer og denne gang varende indtil og med 17. januar 2021.
Først og fremmest vil vi starte med at gøre det klart, at I som praktiserer psykoterapi, fortsat gerne må have sessioner med jeres klienter, hvis alle krav om afstand, udluftning og afspritning efterleves.
Det kan være ikke så let at finde rundt i de specifikke krav til udførelse af psykoterapi og sikre sig som praktiserende at disse overholdes.
Psykoterapeuter tager sig af Danmarks psykiske sundhed. De fleste af jer har sikkert været godt i gang i dette år og selv fundet ud af retningslinjerne, der vedkommer jeres praksis. Denne skrivelse er derfor blot en ekstra servicemeddelelse. Hermed en lille opremsning af retningslinjer.
Hvis I har et venteværelse, bør der bæres mundbind eller visir i venteværelset, da dette rum evt. vil kunne rumme borgere, der venter på andre behandlere eller terapeuter, som også benytter venteværelset. Dermed er der en større kontaktflade mellem flere mennesker. I kan tage mundbindet eller visiret af når i kommer ind i selve det lokale, hvor I afholder den psykoterapeutiske session.
Vi giver ikke hånd, krammer eller har anden fysisk kontakt.
Vi holder minimum 1½ meters afstand terapeut og klient imellem.
Psykoterapeuten og klienten må ikke fremmøde med symptomer på forkølelse eller influenza.
Vi spritter hænder af eller vasker hænder og har håndsprit tilgængelig i klinikken.
Håndtag og flader der kan tåle det, sprittes af mellem hver klient, og vi lufter ligeledes ud mellem sessionerne.
Nogle klienter vil måske kunne udskyde deres sessioner, mens det ikke er så let for andre. For nogle er sessionerne med sin psykoterapeut måske endnu mere nødvendigt i denne tid for at undgå symptomforværring, der er uhensigtsmæssig for både klienten og evt. dennes partner/familie/arbejde.
Samtaler kan også foregå over telefonen eller online. Vi skal blot være opmærksomme på, at hvis sessionen er online, skal dette foregå over en sikker krypteret linje, som er sikret i forhold til GDPR-lovgivningen. Spørg din udbyder herom.
Med disse tiltag er smitterisikoen minimal og det vil være sikkert at gå psykoterapeut.
Med ønsket om et godt nytår til jer alle
Nocebo fortjener den samme opmærksomhed
Nocebo, Placebos ‘onde tvilling’, fortjener også mindst samme opmærksomhed, som placebo har fået, ikke mindst da det peger på en mulig bagside af psykoterapien.
For eller imod RAB-ordningen
DERFOR ER FORENINGEN AF DANSKE PSYKOTERAPEUTER MED I RAB-ORDNINGEN
Foreningen af Danske Psykoterapeuter er som eneste danske psykoterapeutiske brancheorganisation godkendt til at varetage registreringsordningen (RAB-ordningen). Registreringsordningen er en brancheadministreret kvalitetssikring, der retter sig mod personer, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret. Dette sker i samarbejde med landets overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, der er øverste tilsynsførende med ordningen.
Her er tale om en ordning med baggrund i et mangeårigt samarbejde mellem alternative og komplementære brancheorganisationer og Styrelsen for Patientsikkerhed. Ordningen udtrykker sig gennem en række lovmæssige krav til både brancheorganisationen, de psykoterapeutiske uddannelsessteder samt den enkelte psykoterapeut i varetagelsen af vores profession.
At registreringsordningen er brancheadministreret betyder, at den enkelte brancheorganisation selv varetager at opfylde de minimumskrav, der fremgår af loven. Det gør FaDP og vi tager den derudover et skridt videre. Vi har som forening og specifikt fagområde indenfor ordningen (psykoterapi) valgt at hæve de lovgivne krav væsentligt og kræve at vores registrerede psykoterapeuter har en grunduddannelse på minimum 1.066 lektioner forløbende over 4 år baseret på undervisning i teori, metode og strategi, samt en række væsentlige og for faget helt grundlæggende selverfaringsprocesser. Timerne fordeler sig som følger:
706 lektioner i teori og praktisk undervisning fordelt på:
Teori, metode og strategi.
Selverfaring.
Gruppeterapi / gruppeprocesser.
Supervision.
Klinisk terapi (træningsterapi).
Forberedelse til 4 eksaminer og afsluttende hovedeksaminer.
Den studerende desuden kunne dokumentere 360 timer fordelt på:
90 timers modtaget egenterapi.
90 timers givet klientterapi (træningsterapi med klienter inklusive supervision).
90 timers givet supervision (giver i forbindelse med træningsterapi med klienter).
90 timers deltagelse i praktiske træningsgrupper.
FaDP fører med baggrund i registreringsordningens krav løbende tilsyn med uddannelserne omkring undervisningslektioner, praktiske timer, undervisningsmateriale, eksamener, undervisernes kvalifikationer mv.. Derudover stiller vi, med baggrund i samme, krav til fortløbende dygtiggørelse for uddannede registrerede psykoterapeuter (ajourføring, egenterapi, supervision). På denne måde er registreringsordningen ikke bare et godt grundlag for vores profession – den har også været et afsæt for yderligere at højne og fremme kravene til vores uddannelser og uddannede.
FaDP søger konstant at fremme og højne psykoterapien og professionens funktion i det danske samfund. Vi er åbne for enhver mulighed for et stærkt og respektfuldt samarbejde med det etablerede behandlingssystem, hele tiden med det sigte at skabe de bedste muligheder for både psykoterapeuten og klienten. Så lad os slå klart fast; vores valg af samarbejdspartnere, registreringer og akkrediteringer, er et bevidst valg. Et valg baseret på en dyb respekt for psykoterapien – ikke alene som fag, men også som livskunst. Vi ønsker at gøre psykoterapien bevægelig og betydningsfuld og vi benytter os af de platforme, der er til rådighed i arbejdet på at udbrede psykoterapien som tilbud i det danske behandlingssystem.
Vi har igennem hele foreningens levetid nydt godt af samarbejdet med Styrelsen for Patientsikkerhed. Et samarbejde der vil fortsætte fremadrettet.
Registreringsordningens historie kort fortalt
Registreringsordningen for psykoterapeuter (under RAB-ordningen) er skabt på baggrund af et arbejde, der tog sin begyndelse i 1985 med etableringen af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling, nu Styrelsen for Patientsikkerheds Råd vedrørende alternativ behandling (SRAB).
SRAB har til opgave at bistå og inspirere Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med rådgivning af andre styrelser, ministerier, institutioner, alternative brancheforeninger mv., være inspirator til igangsættelse af brobygningsprojekter mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere, medvirke til formidling af viden om det alternative område til det etablerede sundhedsvæsen og offentligheder samt drøfte integrering af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen.
Arbejdet i SRAB inspirerede i 1998 videre til etableringen af paraplyorganisationen SundhedsRådet (SR) bestående af repræsentanter for en række alternative og komplementære behandlerorganisationer og uddannelsessteder. SR’s hovedsigte var at skabe et fælles ”talerør” i samarbejdet med SRAB og det etablerede sundhedssystem samt generelt at arbejde for at styrke fagområdet og derigennem fremme brobygningsarbejdet. En af søjlerne i dette arbejde blev at sikre et højt fagligt niveau på både uddannelsesstederne og hos den uddannede terapeut.
Den 19. marts 2002 fandt ”Høring om Alternativ Behandling” sted på Christiansborg foranlediget af Folketingets Sundhedsudvalg. Efter høringen blev den politiske kontakt intensiveret og Beslutningsforslag B 47 om registreringsordningen blev vedtaget i Folketinget den 10. april 2003. Registreringsordningen blev en realitet, dvs. vedtaget ved lov den 19. maj 2004 med efterfølgende Bekendtgørelse af 25. juni 2004.
Ordningen medførte, at brancheorganisationer kan ansøge Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt som værende registreringsansvarlig i forhold til lovens indhold. Med godkendelsen er det muligt at give egne medlemmer, der opfylder de lovmæssige krav, retten til at oppebære den beskyttede titel registreret alternativ behandler.
For yderligere info om loven se: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/859
Læs også: Mange ældre mennesker på plejehjem er deprimerede, uden at der bliver gjort noget ved det
Om psykoterapi
Værd at vide om at gå i psykoterapi, før du starter
At komme igang med Psykoterapi
Det kan for nogen være svært at komme i gang med et psykoterapeutisk forløb, og der kan være uvisheder, som gør, at det at komme igen trækker ud. Nedenfor er der en kort beskrivelse, som kommer ind på noget af det, der kan være rart at vide om at gå i psykoterapi, inden du starter.
Overordnet set handler det for dig om at finde den rette psykoterapeut til netop din terapeutiske rejse. Der er formentlig mange, som er rigtige for dig, men også nogle, som du ikke matcher med. Det er altid ok at forholde sig kritisk og sige fra, hvis ikke du mener, at psykoterapeuten eller metoden er et godt match for dig.
Psykoterapi er godt, når du mistrives, finder livet meningsløst, er i sorg eller krise eller står overfor svære valg i livet.
Hvad er psykoterapi?
Begrebet psykoterapi dækker over en lang tradition af behandlinger af psyken. Hvad det nærmere betyder, kan være svært at indfange kort, for mens nogle former for psykoterapi handler om at behandle forstyrrelser, fjerne symptomer, lindre lidelser og løse problemer, handler andre om at ændre adfærd eller karaktertræk eller øge autonomi, og igen kan psykoterapi også handle om dannelse af det hele menneske, fremme af personlig vækst og udvikling af potentiale. Altså spænder psykoterapi bredt, og spørgsmålet er derfor, hvad netop du har brug for.
Hvad kan man få hjælp til hos en psykoterapeut?
Det er psykoterapeuten, du søger hjælp hos, når du har emotionelle vanskeligheder, har ondt i sjælen, ikke føler dig tilfreds med dit liv, har brug for råd og vejledning til at takle arbejde, børn, tab, sorg, parforholdet osv. Eller måske har du bare brug for et livsråd eller trænger til at udvikle dig personligt eller åndeligt. Du behøver ikke at være syg for at få gavn af psykoterapi.
Hvad gør en psykoterapeut?
Psykoterapeutens opgave er at facilitere den psykoterapeutiske proces, således at du som klient får mest muligt ud af terapien. De to måske mest afgørende elementer for et godt terapeutisk udbytte er, at der skabes en god relation, hvor du som klient føler dig godt tilpas i godt kompetent selskab, og at der er enighed om, hvad målet med din terapi er, også kaldet en terapeutisk alliance.
Psykoterapeuten kan anvende forskellige terapeutiske interventioner til at understøtte din personlige udvikling eller helende proces. Det kan være i form af samtale, psykoedukation, hjemmeopgaver, kropsarbejde, råd og vejledning og meget mere. Her er det meget vigtigt, at de terapeutiske tiltag, der anvendes, også giver mening for dig som klient, som er den, det egentlig handler om.
Det er ikke meningen, at vi selv skal kunne klare alle problemer, men vi skal søge den nødvendige støtte til at kunne komme videre og ikke sidde fast i problemerne.
Hvad koster psykoterapi?
Der er forskel på priserne inden for psykoterapi. Nyuddannede psykoterapeuter tager ofte lidt mindre end mere erfarne og etablerede psykoterapeuter. Priserne ligger mellem 750 kr. og 1200 kr. pr. session for individuel psykoterapi, og ofte er det billigere ved gruppeterapi. En del psykoterapeuter tilbyder forskellige rabatordninger, så der opnås en rabat ved at komme flere gange.
Hvor ofte skal jeg terapi?
Der er ingen regler for, hvor ofte man skal i terapi, og det handler om dit behov som klient. Hvis behovet er bedring af dybere psykologiske strukturer, er der ofte tale om 1 gang ugentligt eller mere. Er behovet af mere rådgivende karakter, kan mindre hyppige møder gøre det. Men det er noget, der aftales individuelt mellem dig som klient og psykoterapeuten.
Hvad kan du forvente i psykoterapien?
Psykoterapi skal være en meningsfuld oplevelse; det er dit rum, og det er dig, det handler om, og det skulle gerne være den oplevelse, du har, når du modtager terapi. Det skal føles rigtigt. Du kan forvente, at psykoterapeuten møder dig i dine behov og respekterer og rummer alt, hvad du bringer ind i terapien. At psykoterapeuten er uddannet inden for en psykoterapeutisk skole og har kendskab til nyere metoder og forskningen inden for sit felt og din problematik. At psykoterapeuten jævnligt modtager supervision og har kendskab til egne evner, således at psykoterapeuten henviser dig til en kollega, hvis terapeuten vurderer denne mere egnet til netop den problematik, du kommer med. Psykoterapeuten har tavshedspligt. Og du kan forvente, at psykoterapeuten lever op til alle gældende regler inden for god klinisk praksis.
Hvilke forventninger er der til dig?
Først og fremmest er forventningerne til dig meget få, da der kan være mange grunde til, at nogle klienter ikke kan leve op til selv de mest basale forventninger, og det skal psykoterapeuten helst kunne arbejde med. Men først og fremmest er det vigtigt, at du bidrager til psykoterapien, så godt du kan. Og i den forbindelse er det også vigtigt at sige fra, hvis du ikke oplever, at det er det rette match i forhold til psykoterapiform eller psykoterapeut.
Hvad kan du gøre?
Det er en fordel for processen, hvis du kommer til alle aftaler og er så åben og ærlig som muligt. Det er også en fordel, hvis du er eller i løbet at terapien bliver klar over, hvad du ønsker at få ud af psykoterapien. Det er en økonomisk investering at gå i psykoterapi, enten for dig selv eller en anden instans, og det kan derfor være en fordel, hvis den økonomiske side er på plads, så man undgår at skulle stoppe midt i et psykoterapeutisk forløb. Yderligere kan det være en fordel at føre en dagbog over processen, så du på den måde husker, hvad du lærer i terapien og kan følge din egen personlige udvikling. Nogle psykoterapeuter vil også anbefale dette som et led i terapien. Og så understøttes den psykoterapeutiske proces af sund kost, søvn, motion og andre sunde tiltag.
Myter
“Det findes psykoterapeutiske metoder, som er bedre end andre”
Forskning har vist, at de forskellige metoder generelt set virker lige godt. Men der er ikke nogen tvivl om, at de virker forskelligt, og du skal derfor finde den metode, der tiltaler dig.
“At evidensbaserede metoder virker på alle”
Det lyder fancy, når psykoterapeutiske metoder kalder sig evidensbaserede. Det er rigtigt, at for at en metode kan blive evidensbaseret, har den vist signifikant bedre effekt end ingen behandling under kontrollerede omstændigheder. Men 1) ingen evidensbaseret terapeutisk metode virker på alle, 2) alle evidensbaserede metoder har engang været ikke evidensbaserede, og der virkede de lige så godt, og 3) der er mange eksempler på klienter, som ikke gavnede af den evidensbaserede behandling, men fik hjælp af andre ikke evidensbaserede veje. Men det kan være et godt udgangspunkt.
“Psykoterapeuter er bedre end psykologer eller omvendt”
Der er ingen evidens for, at den ene gruppe giver bedre behandling end den anden. Det er to grupper, som ligner hinanden meget. Psykologerne har en akademisk baggrund, hvilket psykoterapeuter også kan have. Psykoterapeuter kan have en mere alternativ tilgang, hvilket nogle psykologer også kan have. Psykologer med egen klinisk praksis er også psykoterapeuter.
Alt i alt skal psykoterapi være en god og givende oplevelse, hvor det handler om dig og din psykoterapeutiske proces.
Stol på det gode og kærligheden
Stol på det gode, vælg det gode, så ser vi kærligheden og freden genopstå.
Af: Kirsa Dechlis, Formand FaDP
I bibelen bliver Isaac metafor for den ultimative opofrelse: “At kunne og ville ofre sit eget barn”. Metaforen har fået fat i mig, naturligvis hjulpet godt på vej af at min ældste søn hedder Isaac, han er den daglige reminder for mig, den daglige reminder på at først når vi er villige til at ofre vores egne børn for troen, stoler vi på vores tro….
Formå at ofre sit eget barn, lyder umiddelbart helt vanvittigt, uansvarligt, umuligt, og er det ikke en tro og tillid til det gode bliver det også netop vanvittigt og uansvarligt. Historien fortæller os at det er muligt, både i troen på det gode og det onde. Forældre sender deres børn i krig, forældre kan misbruge deres børn på utallige måder, forældre kan slå deres egne børn ihjel. Ofte er det desværre drevet af det onde. Isaac blev ikke ofret i biblen, tilliden til det gode sejrede i den historie. Samtidig er det jo heller ikke den form for ofring, der tales om når vi debatere VILLIGHEDEN til det.
Lige nu, og som altid, når vi kigger rundt er der krig mellem mennesker som medfører sorg, afmagt, had og angst. Det foregår mellem mennesker i skolegården, i familien, i Danmark, i Europa og i hele verden. Årsagen er: “Der findes mennesker med forskellige holdninger og de kæmper om at få ret og magt”
Klassekammerater, ægtefæller, kollegaer, familiemedlemmer, politiske partier, lande, vi forurener hinandens luft, fordi vi ikke er enige med modparten.
Vi påberåber os retten til at kæmpe for vores kære, vores holdning, vores ejendom, for vores ret til… retten til nærmest alt!
Mennesket har skabt nogle muligheder for legaliseret mobning, eksempler på dette er fx. ifm. vores religion, vores nationalitet, vores politiske overbevisninger. Trukket ud til yderkanten af denne menneskelige tendens kan vi kigge på vore soldater. De må gerne slå andre mennesker ihjel, for de gør det i den gode sags tjeneste, de andre er onde, for de slår ihjel.
Vi glemmer bare at de gør det jo, for det, der i deres øjne er den “gode sags” tjeneste.
Hvordan kan det overhovedet blive legaliseret at tage et andet menneskes liv?
Einstein definerede sindsyge som: “at gentage den samme handling igen og igen og forvente et nyt resultat hver gang”. Han sagde også at genier tager det komplekse og gør det enkelt, så lad os give det et forsøg.
I så fald vi nu forsøgte at læse bibelen, Koranen, de store tænkere/filosoffer igennem tiderne for at finde lighederne, så står dette klart som fællesnævner:
Der findes godt og ondt i mennesket, i alle mennesker.
Vi mennesker kan vælge at handle godt eller ondt.
Det gode bliver defineret som tilgivelse, omsorg, medmenneskelighed, kærlighed.
Det onde bliver defineret som magt, fordømmelse, grådighed, nærighed, selvviskhed, ondskab.
Når jeg kigger mig rundt ser jeg ondskab i verdenen. Krige der er i fuld gang, terror, sult…
Krige der helt overordnet handler om mennesker med forskellige holdninger, de kæmper for at få ret. Det er ondskab at dræbe andre mennesker fordi de ikke mener som en selv, uanset hvem der startede, uanset hvem det er der dræber.
Vi kan fordømmer magthavere der sender deres soldater ud for at slås for deres holdning, deres religion, deres holdning.
Vi kan have ondt af skilsmisseforælderen der dræber sin eks og deres børn.
Vi kan hædrer modstandsfolk for at slå ihjel, sender soldater ud med License to kill…
HANDLINGEN er for pokker den samme… Et menneske tager et andet menneskes liv!
Uanset hvilke religion, ideologi, nationalitet, holdninger, overbevisninger og tolkninger vi putter i den handling, så er den ubehagelig!
Med farer for igen at blive kaldt naiv, hippie, godtroende og blåøjet på en og samme tid, så tror jeg simpelthen ikke vi kan skabe fred med ubehagelige handlinger. Jeg synes det tangere meget tæt på sindsyge at tro vi kan få andre mennesker til at holde op med at kæmpe ved at kæmpe mod dem, det optrapper kun krigen indtil det ultimative har indtruffet, døden. Jeg synes det er naivt at tro vi kan bekæmpe ondskab med ondskab!
Hvad skal vi så gøre, hvis ikke vi kan sende soldater?
Hvad skal vi gøre når det er vores hoveddør der bliver banket på?
Hvad skal vi gøre ved de sultne børn i afrika?
Vi skal gøre fuldkommen det samme som vi burde gøre hver eneste dag, koncentrere os om selv at handle med godhed og kærlighed. Koncentrere os om selv at vælge det gode frem for det onde i alt hvad vi gør. Vi skal stole på kærligheden. Kan vi ikke løse andres konflikter med gode handlinger skal vi blande os uden om, erkende at vi ikke formår at hjælpe og sige nej tak til selv, groft sagt, blive til barbariske dyr.
Vi forsøger at lære vore børn at opføre sig ordentligt, ikke slås i skolegården, ikke drille, i bund og grund vil vi gerne sende dem videre i livet med godhed og kærlighed som en grundsten i deres liv. Vi skal genopdrage os selv, vi skal se i øjnene at ingen af os har ret til noget, vi har ikke ret til at kæmpe for at få ret, vi har ikke ret til have ret. Jeg har ret til at mene som jeg mener, alle andre har ret til at mene som de mener. Selv om de andre ikke er enige med mig, så er de lige så rigtige og kloge som jeg er, vi er bare uenige. Vil de mennesker der er uenige med mig, gerne blive onde for at få mig til at mene det samme som dem, så pøj pøj med det. Jeg får ikke ret til at blive ond af den grund. Jeg får mulighed for at øve mig i at fastholde et liv hvor jeg handler med “det gode”.
En øvelse vi skal gentage og gentage og gentage hele livet igennem. Det gode er en kunst som vi skal øve os i at vælge og udøve. Den ultimative test i denne kunst er om vi kan ofre vores børn, ofre retten til at retfærdiggøre onde handlinger når det omhandler dem og deres liv, stadig vælge og udøve det gode selv om vi så måske mister vores børn.
Jeg ved ikke om jeg selv ville kunne bestå testen, sandsynligvis ikke, jeg ved jeg har brug for hjælp til denne kunst i min hverdag. Jeg ved at jeg kan tage imod den hjælp der bliver mig tilbudt, jeg ved jeg kan vælge at have fokus på at handle kærligt, omsorgsfuldt, medmenneskeligt og tilgive der hvor jeg føler jeg er blevet behandlet ondt, formår jeg ikke det så lad mig vende om og erkende at jeg ikke formår det godt nok og derved sikre jeg ikke handler ondt. Jeg ved at både du og jeg kan øve os og sammen lære hinanden at stole på det gode og kærligheden.
Kirsa Dechlis
Formand – Foreningen af Danske Psykoterapeuter
Gratis corona-krise telefonlinje
Åbningstid på FaDP telefonlinjen er fra og med mandag d. 4. Maj kl. 12-14 & kl. 20-22 alle ugens dage.
Vi er klar til at tale med dig når du ringer ❤️
Ved du at der er AKUT HJÆLP at finde hos Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)´s Corona-
Krise telefonlinje – 70 233 133 –
Telefonlinjen har åbent alle ugens dage kl. 12 – 14 og Kl. 20 – 22.
(Skulle der være optaget når du ringer så prøv igen lidt senere.)
– Vi taler med dig der er er udfordret af den aktuelle situation, som er bange for at blive fyret eller som allerede er blevet fyret, og måske oplever at dit eksistensgrundlag smuldrer.
– Vi taler med dig der oplever isolationen skræmmende, eller som oplever tiltagende konflikter i hjemmet.
– Måske er du udfordret af at være uden nære relationer, eller udfordres af at være tvunget til at være sammen.
– Eller også er du pårørende som har opdaget at et misbrug har taget over i din families hverdag.
Uanset hvad din udfordring er, har du her muligheden for at tale med en udenforstående.
Alle kan, anonymt og uden bookning af tid, få en samtale af 30-45 minutters varighed med et medlem af FaDP.
Som udgangspunkt er samtalerne gratis, men man er også velkommen til at donere et beløb for sessionerne til Mobile Pay: 830011.
De indkomne beløb samles på en konto, hvorfra de af vores medlemmer der rammes hårdt af denne krise, kan søge om økonomisk bistand.
For yderligere information og kontakt er du velkommen til at skrive til: info@fadp.dk
Covid19 Meddelelse til FaDP medlemmerne
Kære medlemmer.
FaDP følger Covid19 situationen med alvorligt.
Vi ved alle er berørte af situationen i forskellige aspekter af livet.
Vi har, som regeringen og Sundhedsstyrelsen et stort ønske om at bringe smittekurven nedad og vi ønsker at bidrage til de, der har behov, må få den nødvendige hjælp.
Vi ønsker at vores sundhedspersonale og beredsskab, der til hverdag knokler og i endnu højere grad lige nu, fortjener vores fulde opbagning. Vi må hver i sær gøre vores.
Samtidig ved vi godt, at de fleste af FaDPs medlemmer har en selvstændig virksomhed, der også må have fokus, i forhold til de konsekvenser som Coronanedlukningen kan have. Dette tager vi også alvorligt, og vi er alle i samme båd.
FaDP vælger at melde sig under fanen til tjenestevillighed. Vi kan se mange gode tiltage i foreninger der opstår og andre der allerede er i dialog med regeringen i forhold til at tale de selvstændiges sag. Feks har foreningen dansk soloselvstændiggør fået over 32.000 medlemmer i deres Facebook gruppe på bare 3 dage. De har nu startet en forening https://danskesoloselvstaendige.dk/.
Vi går derfor ikke til borgen lige nu, vore politiker har allerede har modtaget mange gode forslag, der kan tale til fordel for vores branche. Samtidig tænker vi vore politikere har rigeligt på deres arbejdslister.
FaDP ønsker, at vi netop nu viser vores branches styrke og spidskompetence, nemlig at hjælpe folks nervesystemer til mere af ro. Et øre der kan lytte. Sammen er vi stærke og vi kan vise denne branches styrke ved, at vise at vi har taget vores egen medicin. Som psykoterapeuter har vi alle gennemgået den fænomenologiske undervisningsform hvor vi har gennemgået egenterapi og afprøvet redskaber og færdighedstræninger. Det er nu vi kan bruge vores egen stoiske ro. Stå i os selv og gøre brug af egne redskaber for herigennem at tilbyde vores tjenestevillighed til et samfund hvis borgere er i uvante situationer, der kræver nytænkning, i mange af de daglige normale rytmer.
Mange borgere med skrøbelige nervesystemer kan også opleve at deres kæmp, flygt og frys system måske rører lidt på sig, når nyheder og ændringer samt uforudsigelighed præger hverdagen. Det er vores overlevelsessystem der berøres og derved kan påvirke vores hånderingsevne..
Rent praktisk vil vi vise vores styrke ved at:
Udvise ro og ressourcer når vi udtaler os digitalt eller overfor vores nærmeste, samt indadtil, samt til vores klienter selvfølgelig.
Tilbyde samfundet vores kerneydelse og blive endnu tydeligere som branche og branchens nødvendighed og berettigelse i samfundet.
Et praktisk perspektiv til jer der har virksomheder at tænke på:
Tænk kreativt. Hvordan kan du og din virksomhed stille sig til rådighed med netop dine kompetencer? Hvad har samfundet brug for som netop du kan og evner lige nu. Kan du sadle om for en stund og tilbyde dine klienter telefonisk terapi. Et øre der kan lytte er også meget kærkomment i denne tid. Kan du arrangere zoom samtaler, enkelt terapier eller gruppe zoom?. Kan du undervise dine grupper eller kurser via digitale platforme som Google Meet, Skype professionel eller også zoom, som også kan optage sessionen og du kan lægge det op som webinar moduler på en digital platform som F.eks. Google Drev, Dropboks eller WE transfer eller Simplero.com.
Her er en række links til hjælpende kompetente mennesker med kompetencer til at hjælpe virksomheder i nød. Disse virksomheder tilbyder gratis vejledning og hjælp til det praktiske omkring konsekvenserne af at have en tom ordrebog i denne og kommende tid.
https://www.mindjuice.com/Viden
Stiller sig til rådighed med over 100 coaches
Samtidig til dig, der har lyst at bidrage med ro til menneskers nervesystem hvor vores faggruppe netop kan træde endnu mere i karakter og vise denne tjenestevillighed i samfundet hvis borgere har brug for os lige nu. Helt konkret opretter vi en telefon Linje, hvor både interne FaDP medlemmer der måtte have brug for et øre, men også andre borgere i samfundet med skut behov, kan ringe ind og modtage gratis terapi.
Dem der har lyst at være med til sammen at løfte i flok, kan deltage i et zoom-møde onsdag d. 18/3 2020 kl. 12.00. Du deltager ved at trykke på dette link https://zoom.us/j/7357035567 På mødet kan du melde dig ind under fanerne og få specifik briefing om hvordan vi gør dette. Der skal laves telefonvagtplaner og fordeles og så er vi klar til samfundstjeneste.
Vi håber at se mange af jer der har overskud til denne begivenhed.
FaDP ønsker alle det bedste forløb i denne tid. Pas på jer selv og hinanden.
Sammen er vi stærke!
Kirsa Dechlis
Formand – Foreningen af Danske Psykoterapeuter