Nyt fra FaDP
Nyheder
FaDP og Open College Network (OCN)
Foreningen af Danske Psykoterapeuter – FaDP i daglig tale – er i gang med en spændende og fremtidsorienteret proces i disse måneder.
I samarbejde med Open College Network (OCN) har vi igangsat en intens proces for at blive niveauvurderet og dermed indplaceret på Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Kvalifikationsrammen fungerer som et slags oversættelsesværktøj til at sammenligne kvalifikationer og uddannelsesbeviser og giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark. Niveauvurderingen vil således gøre det muligt at sammenholde vores registrerede psykoterapeutuddannelser med det etablerede uddannelsessystem. Niveauvurderingen er en spændende proces, der på alle måder er medvirkende til at sikre en høj faglighed igennem både kvalitetsvurdering og kvalitetssikring af vores registrerede psykoterapeutuddannelser.
17. marts mødtes vi således for tredje gang med folkene fra OCN. Det er gode mennesker, der med krum hals går på med lige præcis den store faglighed og smittende entusiasme, som vi håbede på. OCN har stor erfaring med at vurdere og validere det der i fagsprog benævnes uformel kundskab og dermed gøre det sammenligneligt med såkaldt formel kundskab i det etablerede uddannelsessystem.
Derudover ved OCN stort set alt, der er værd at vide om realkompetencevurderinger. Så lige nu nørder Optagelsesudvalget og Uddannelsesudvalget sammen med OCN’s Hans Jørgen og Danny omkring uddannelsesformål, læringsstrategier og udmålinger af læringsudbytte m.m. What’s not to like. En tour de force igennem vores uddannelser, der giver indblik i og aktiverer en kæmpe glæde over vores fantastiske fagområde.
Hvem tager sig af dem, som tager sig af andre?
De, som arbejder inden for social- og sundhedsområdet, er dem,som er hårdest ramt af stress. Hele 40% af vores SOSU-arbejdsstyrke går med overvejelser om at finde et andet arbejde. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske går ned med stress. En ny undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø viser, at socialrådgivere er den mest stressramte faggruppe. Stress koster samfundet 27 milliarder kroner om året.
I Foreningen af Danske Psykoterapeuter tager vi denne udfordring alvorligt. Vi hylder alle former for social- og sundhedspersonale; hvad enten det er psykologer, psykiatere, sygeplejersker, SOSU-hjælpere eller politifolk; alle dem, som passer på os alle sammen.
Mit budskab her er: lad os psykoterapeuter tage den stol, der står tom – så vi kan tage os af dem, som tager sig af os andre. Lad os være et sikkerhedsnet for dem. Det er det, vi uddanner vores psykoterapeuter til. På vores uddannelser er der mange psykologer, sygeplejersker, psykiatere, politifolk m.fl., som opgraderer deres kompetencer med en psykoterapeutisk uddannelse; og fordi de kender miljøet og stresspåvirkningerne på deres egen krop, har de også de bedst mulige kompetencer.
Når vi påtænker, hvor store konsekvenser det har for vores samfund – både økonomisk, men især også menneskeligt – med så mange, der bliver langtidssygemeldte og indlagte på hospitalerne, så mener vi, at det er decideret nødvendigt, at vi som psykoterapeuter må træde til og hjælpe dem, som har behov for det, og fylde de pladser, hvor en kollega er faldet fra. Det er et absurd problem, hvis vi undlader at benytte os af denne fagligt kompetente ressource, som psykoterapeuterne repræsenterer. De er nemlig uddannede til at støtte og inspirere mennesker, som løber stærkt i det daglige og har meget udfordrende arbejdsopgaver, hvor de jævnligt har brug for at få ventileret deres nervesystem.
Derfor vil jeg anmode om, at Social- og sundhedsstyrelsen tager disse overvejelser i betragtning, så vi sammen kan styrke det danske sundhedssystem. Vi står klar til at hjælpe!
Af Kirsa Dechlis
Formand
Foreningen af Danske Psykoterapeuter
REGISTRERINGS ORDNINGEN UNDER FaDP
Til dig der står overfor at vælge uddannelsessted og til dig der kunne have interesse i at vide mere om Foreningen af Danske Psykoterapeuters (FaDP) registrerede uddannelse – læs med her:
REGISTRERINGSORDNINGEN UNDER FaDP
Registreringsordningen er en brancheadministreret kvalitetssikring, der retter sig mod personer, der udøver sundhedsmæssig virksomhed udenfor det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret.
Varetagelsen af ordningen sker i samarbejde med landets overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, der er øverste tilsynsførende med ordningen.
Ordningen udtrykker sig gennem en række lovmæssige krav til både brancheorganisationen, de psykoterapeutiske uddannelsessteder samt den enkelte psykoterapeut i varetagelsen af vores profession. At registreringsordningen er brancheadministreret betyder, at den enkelte brancheorganisation skal sikre sig at de krav, der fremgår af loven, opfyldes. Det gør FaDP og vi tager den derudover et skridt videre. Vi har som forening og specifikt fagområde (psykoterapien) valgt at hæve de lovgivne krav væsentligt og kræve at vores registrerede psykoterapeuter har en grunduddannelse, der baserer sig på minimum 1.066 lektioner forløbende over 4 år, baseret på undervisning i teori, metode og strategi, samt en række væsentlige og for faget helt grundlæggende selverfaringsprocesser (praksiserfaring, egenterapi og supervision).
FaDP fører med baggrund i registreringsordningens krav løbende tilsyn med uddannelserne omkring undervisningslektioner, praktiske timer, undervisningsmateriale, eksamener, undervisernes kvalifikationer mv. Derudover stiller vi, med baggrund i samme, krav til fortløbende dygtiggørelse for uddannede registrerede psykoterapeuter omkring fortløbende ajourføring, egenterapi og supervision. På denne måde er registreringsordningen ikke bare et godt grundlag for vores profession – den har også været et afsæt for yderligere at højne og fremme kravene til vores uddannelser og uddannede.
FaDP tager således faget dybt alvorligt. Vi ønsker at gøre psykoterapien bevægelig og vi søger de platforme, der er til rådighed i arbejdet på at udbrede psykoterapien som tilbud i det danske samfund.
Arbejdsdag i FaDP
Lørdag d. 22. Januar 2022 satte FaDPs udvalg -og bestyrelsesmedlemmer et af sine første aftryk i 2022 på arbejdet i FaDP med vores årlige arbejdsdag på Jørgens hotel i Horsens centrum, med en super spændende oplægsholder Tony Evald Clausen, der satte fokus på motivering i forenings arbejdet.
Der blev arbejdet i fællesskab og indsamlet masser af ideer til vores bestyrelse, organisation og udvalgs arbejde. Efterfølgende var der middag og hygge i FaDP.
Vi anbefaler at også du deltager aktivt i foreningen og ikke mindst, så er der en stor begivenhed lige om hjørnet, nemlig vores generalforsamling d 15.03.2022 I Århus. Så ind og meld dig til. Her er der ligeledes muligheden for at få endnu mere indsigt i din brancheforenings arbejde og fokus i den foregående periode og påvirke den næste periodes fokus.
Læs mere her om Generalforsamlingen:
https://facebook.com/events/s/fadps-generalforsamling-2022/291192136045226/
GENERALFORSAMLING 2022
GENERALFORSAMLING FOR FORENINGEN AF DANSKE PSYKOTERAPEUTER DEN 15.03.2022
Er du opmærksom på, at til vores Generalforsamling er der lækker-mad, sparring med kollegaer og muligheden for, som studerende eller uddannet, at melde sig under fanerne til et af de arbejdende udvalg og dermed er med til at arbejde for vores branche.
OG, så kommer Jens Arentzen og inspirerer os med sit foredrag “Empati fører til vækst!”
Om foredraget:
Empati er den faktor, der kommer til at skabe fremtidens vækst, og netop dette tager foredraget udgangspunkt i.
Deltagerne vil tydeligt mærke, gennem Arentzens turbo-show, hvilket mægtigt værktøj, man selv kan blive i mødet med et andet menneske, såsom sin kollega, sine ansatte, sin kæreste, sit barn mv. I vil få redskaber, som I kan benytte til at skabe empati til møder, præsentationer, forhandlinger og ikke mindst til at motivere andre.
Jens Arentzen vil uden tvivl begejstre, motivere og bevise, gennem nemme og tilgængelige øvelser, værktøjer og anvisninger, som man kan tage med hjem og bruge på arbejdspladsen. Lær hvad udtalt, udlevet empati medfører, og hvordan det skaber fantastiske resultater – til radikal gavn for det forretningsmæssige såvel som det personlige liv!
Jens Arentzen er skuespiller, kendt også fra matador, foredragsholder og underviser. I 2013 sendte DR2 fire afsnit af Erkendelsens Time. Her tager Jens Arentzen seeren med ind bag facaden hos danskere, der på overfladen ligner os andre, men som alle bærer rundt på en tung byrde. De fortæller hudløst ærligt om en barndom med alkohol, misbrug, overgreb og forladthed. Men også om styrke, livsvilje og en ufattelig evne til at overleve og til at give modgangen kamp til stregen.
Program for dagen:
Kl. 12-12.45 serveres en let frokost
Kl. 12.45-13.00 Pause
Kl.13.00-14.20 Foredrag ved Jens Arentzen, «Empati»
Kl. 14.20-14.30 lille pause
Kl.14.30-18.00 Generalforsamling
Så ind og tilmeld dig til generalforsamlingen der er så meget udover de klassiske punkter, som kan give dig masser af protein med hjem! Tilmelding sker via mail til event@fadp.dk. Husk at du først er tilmeldt når vi har registreret dig på mail. Tilmelding via Facebook eventet er ikke alene gældende.
Sidste frist for tilmelding er den 01.03.2022
Arrangementet Afholdes på
DBU Hotel & Kursuscenter
Kileparken 27 – 8381 Tilst
fra kl. 12-18
Vi glæder os til at være sammen med dig!
Se mere her: https://facebook.com/events/s/generalforsamling/291192136045226/
FaDP – ønsker dig en glædelig jul samt et lykkebringende nytår
Med ønsket om at julefreden må sænke sig blidt og godt.
Et år er ved at lakke mod enden. Et år med med mulige udfordringer, hvor samfundet og verden stadig bærer præg af retningslinjer og nye forholdemåder til den verdens berømte virus. Nogen har lidt hårdt og andre er mindre mærket.
Et år, der måske samtidig, har bragt nye bedrifter og kreative måder, at få klinikerne og skolerne igennem Covid19 situationen.
I FaDP har vi arbejdet ufortrødent videre i de bagvedliggende kulisser og FaDP har igennem de sidste år vokset sig til en noget større organisation, siden vi for 9 år siden startede op med visioner om en bedre branche med større sammenhold. Det at vokse, har både fordele og konsekvenser. Jeg kan indimellem føle mig noget længere væk fra jer og vores medlemmer, fordi formandspostens opgaver pludselig omhandler rigtig meget drift og mange opgaver, må uddelegeres til udvalgene.
Ikke desto mindre er det et sundhedstegn, at vi vokser, dog er vi nu nået dertil, at næste periode helst skal knytte medlemmer og forening endnu tættere til hinanden, samt sende nye kollegaer trygt ud i branchen og i den opgave, er I alle meget vigtige brikker, som uddannelsesledere.
Uddannelsesudvalget har informeret om at I, som uddannelsesledere, i årets løb har afholdt fælles møder. Det glæder os i denne ende, at der begynder at være tilslutning til de møder uddannelsesudvalget slår op.
Skulle I, som uddannelses ledere, have ideer til hvordan I og jeres studerende kan føle sig tættere på os, så send endelig jeres ideer videre. Skriv gerne til: formand@fadp.dk
I årets forgangne møder med politikere, er det stadig tydeligt at ‘de på borgen’, savner tryghed fra vores branche, for at benytte os mere i deres henvisninger. Det er tilbagemeldinger vi er nødsaget til at forholde os til og den tryghed starter hos jer, på jeres uddannelser. Reg. ordningen er et skridt i den rigtige retning, som har givet en del forsikringsselskaber tryghed nok, til at benytte reg. psykoterapeuter, et område vi selvfølgelig arbejder videre med, sideløbende med også at få tydelige uddannelseskrav, der kan give være politikere, den tryghed, de har brug for.
I politiskudvalg arbejder vi videre med politiske kaffemøder samt at få aftaler med sundhedsforsikringer, der kan give medlemmerne tilskud til psykoterapi og en masse andre politiske planer.
Eventudvalget har planlagt en række supervisions aftner for det kommende år til jer medlemmer. Følg med på facebooksiden når begivenhederne lægges ud. FaDP-Medlem | Facebook.
Dog kan det nævnes at første supervision i det nye år er den 25. januar fra kl. 15. Se nærmere på denne begivenhed: SUPERVISION i ÅRHUS – Inviter gerne din kollega til denne begivenhed | Facebook
Det sidste år har været lidt udfordrende i forhold til at få eventene op at køre, uden diverse aflysninger grundet restriktioner. Dog har supervisionerne været afholdt med stor succes. Vi håber på nye muligheder i 2022, for vi vil så gerne se jer samt fagligt sparre og netværke med jer.
Slutteligt vil vi gerne inviterer jer til generalforsamling den 15. marts kl. 10. Stedet bliver Århus denne gang og nærmere adresse samt dagsorden følger i det nye år. Så for nu, sæt meget gerne kryds i kalenderen på denne dato.
Du kan tilmelde dig i begivenheden her på: https://facebook.com/events/s/generalforsamling/291192136045226/
FaDP ser frem til et 2022, med mere psykoterapi, tiltag, Psykopress og meget mere og med et ønske om, at endnu flere danskere, får lov til at mærke, den forskel psykoterapi kan udrette.
Fra alle os til alle jer.
I ønskes en rigtig glædelig jul og kærligt nytår.
På vegne af FaDP
Kirsa Dechlis
FaDP Formand
Så længe der er gejst, er der håb!
Så længe der er gejst, er der håb, og den glød, som er selve livets klangbund, er vi selv med til at skabe gennem vores forholdemåde. Èt af de vigtigste budskaber til os alle er, at vi kan rejse os igen fra det sted, hvor vi er faldet, og bruge vores lidelseserfaring som en transformationskanal, og siden som en redskabskasse til at kunne guide andre på deres rejse.
PRESSE MEDDELELSE
PSYKOPRESS er i oktober udkommet med sin 2. udgave i bladets levetid. Et fagblad vi ønsker at forære til branchen.
Se bladet online her: https://fliphtml5.com/pfgto/wuzo
I dette nummer af Psykopress søger vi bl.a. at præsentere læseren for en hyldest til Freud, som alment benævnes psykoterapiens fader. Der dykkes endda ned i forløberne før psykoanalysen og datidens psykoterapeuter, som dengang var filosofferne.
I bladets billedserie ser vi på en kunstners værker, med stærke symboliker, hvorigennem kunstneren lader sig undersøge fænomener i sig selv samt i samspillet med de deltagende på billedet. Han går fænomenologisk til værks og undersøger fænomenet, mens det opstår, alt imens kunstværket skabes.
I bladet finder du også denne gang et portræt af et institut. Hypnose Instituttet er under læserens lup gennem et interview med Rie Brandenborg. Livets gang i Lidenlund med dagligdagen, visionerne og hvorfor skolen er med i FaDP.
Fra visioner og værdier til der, hvor værdierne og værdi-heden kommer i spil, har vi i bladets artikelserie krydret med lidt drama. Dramatrekanter, historiske bødler, krigsbødler, ofre og hverdagsbødler. ”Bødlen i os” er et bud på at reflektere over og bevidstgøre menneskelige mekanismer og psykoterapiens mulighed for at skabe bevidsthed. Psykoterapien kan virkelig være en katalysator for bevidsthed.
Udgiver: Foreningen af Danske Psykoterapeuter, Redaktør: Sanne E. Rimpler, Art direction: David BR Camacho, ansvarshavende: Sanne E. Rimpler og David BR Camacho, kommunikation foregår til kommunikation@fadp.dk, kontakt 31333744, kommunikation vedrørende branding kontakt Mads Vang Christensen
pol@fadp.dk,
PRESSE MEDDELELSE
POLITISK SALON: 07.11-2021 kl 19.30-21.00
Hvordan får vi psykoterapien på det politiske landkort?
På baggrund af den stigende interesse for psykoterapi, indbyder FaDP til en politisk debat om det psykoterapeutiske virke med to af de politikere, der stiller op til regionsvalget og kommunevalget og vores Formand Kirsa Dechlis.
Vi har inviteret to politikere på tværs af det politiske landskab. Deltagere er: Dennis A. Jørgensen spidskandidat til regionsrådet Sjælland for Socialdemokratiet, Mira Issa Bloch
Byrådsmedlem i Skanderborg
Børn- og familieordfører for alternativet.
Mads Vang Christensen og David BR Camacho, fra FaDPs politiske udvalg vil være ordstyrere for debatten, som vil være bygget op om tre runder:
Hvordan mener politikerne, at vi kan få psykoterapien mere ind på det politiske landkort?
Samtale om muligheder for, at få mere synlighed og debat om psykoterapiens virke – alle tre deltagere kan komme med deres tilgang.
Publikum spørgsmål.
Arrangementet er åbent for alle, så kom og deltag i debatten, hvis du interesserer dig for psykoterapi.
Tilmeld dig her i begivenheden og tryk på linket på dagen og vær med.
https://us06web.zoom.us/j/7357035567
De bedste hilsner
Sanne E. Rimpler
Kommunikationsudvalget – FaDP